Beskrivelse
Isa Warren er vores personlige favorit, da det er en flink og super nysgerrig/selskabelig høne og samtidig en stabil og god æglægger.
Isa Warren er også kendt under navne som Isa Brown og Rød Amerikaner. ISA er krydsningshøne med oprindelse tilbage til 1978. ISA er en forkortelse af navnet for det institut, som har udviklet racen. (Institute de Sélection Animale) Igennem tiden har hønen ændret navn fra ISA Brown til ISA Warren – men er også kendt under navnet ’Den Røde Amerikaner’. Genetisk er hønen krydset af forskellige linjer, som f.eks. Rhode Island Red og Rhode Island White.
Grunden til at man krydser forældredyrene, er for at opnå krydsningsfrodighed. Det betyder i praktisk, at kyllingerne bliver stærkere og giver bedre udbytte end forældredyrene. På denne måde, kan man vælge at avle sine dyr, ud fra forskellige parameter, som f.eks. fjersætning, æglægningsevner, æggefarve, temperament osv.
Isa Warren har et meget roligt temperament, og vil typisk blive en meget tillidsfuld og social høne. Derfor er det en høne, som egner sig rigtig godt til børnefamilier og til dig, som starter op med dit allerførste hønsehold i haven. Det er også en høne, som er særdeles velegnet som havehøne – den søger yderst sjældent væk fra haven.
Isa Warren høns lægger en god størrelse æg (medium / large), og æggene er lysebrune / brune. De starter typisk med at lægge æg, når den er omkring 20 uger gamle.
Æglægning: ca. 300-340 æg pr. år.
Lægger brune æg, str. M/L
Alder: 16-18 uger
Sæson: februar – november
Alle høns er KUN til afhentning/køb her i butikken, men du kan se her i webshoppen hvor mange der er på lager
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.